Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Karpe på NAN brød

Hej alle,

Anton Winther Høier er en af foreningens skrappe juniorer, der både fisker efter rovfisk og fredfisk. Senest har han været afsted med dappestangen efter fredfisk, hvor det blev til en fed spejlkarpe på 7,5 kg.

Anton fortæller, at de var løbet tør for almindeligt franskbrød, og at de derfor kiggede i madpakken, hvor der var lidt NAN brød tilbage til at montere på krogen. Karpen tog den lidt spøjse madding i første forsøg.

Stort tillykke med fangsten, der naturligvis er tilmeldt årets fisker konkurrencen. Der er skrevet tykke bøger om madding til karper, men jeg tvivler på, at NAN brød er nævnt direkte. Naturligvis kan det anvendes, ligesom jeg selv en gang imellem eksempelvis bruger hundekiks, når karperne skal fiskes på overfladen.

Update: Anton var afsted igen forleden, hvor det blev til endnu en stor dappefisket karpe fra samme sø. Denne gang vejede den 10,7 kg.

Køn er den ikke, men størrelsen kan man ikke tage fra Anton. Tillykke med fangsten.

Knæk & bræk

Klaus