Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Ørredudsætning i Nivåen

Hej alle,

I lørdags blev der udsat 15.000 småørreder, såkaldte smolt, i Nivåen. Linda Bollerup fra Fyns Laksefisk samt hendes chauffør, Lars Hansen fra Sjællands Småbådsfiskeklub, Frans Sønafpreben og undertegnede stod for udsætning inden de drog videre til den næste å på Sjælland.

En stor tak til alle der hjalp og kiggede forbi og ikke mindst dem, der lørdag, søndag og idag mandag har taget smoltvagter via Smoltvagt-appen og været på plads ved åen. Især vores “åmand” Frans Sønafpreben, vandplejeansvarlig Henrik Tønnesen, vort nye medlem Claus Hansen samt Frank Rosengaard tog godt fra, så det lykkedes at få besat alle vagter.

Nedenfor nogle stemningsbilleder taget af Frans og Frank fra de seneste dage – fra både morgen og aften.

Frank var ovenikøbet på forsiden af netmediet “TjekFredensborg”, hvor journalist og redaktør Steffen Slot har beskrevet ørredudsætning og efterfølgende Smoltvagter meget fint, bl.a. via interview med vores vandplejeansvarlige Henrik Tønnesen.

Som Henrik skriver: Vi har gjort det rigtige med at passe på smolten og givet dem en god start på livet i Nivå/Usserød Å. Vi håber at mange af dem vender retur senere i livet.

Knæk & bræk

Klaus