Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Sandartbonanza

Hej alle,

Årets første tur på en sø viste sig at blive ganske givtig, ovenikøbet i det mest pragtfulde vejr med høj sol og nul vind. Min makker på dagen var den ene af vore juniorledere, nemlig Marius Dam Jespersen.

Marius beretter:

Sol, forår, sandarter og flere dobbelthug. Så bliver det altså ikke meget bedre!

8 timers intenst fiskeri med Garmins Livescope som hjælpeværktøj gav 33 sandarter, fordelt på 16 til Klaus (største 2,38 kg) og 17 til mig (største 2,32 kg). Desværre ikke nogle af de helt store til os i dag….

De to største tilmeldes årets fisker konkurrencen, idet der helt sikkert vil komme opgraderinger i løbet af 2026.

Mange tak til Marius for en rigtig god dag, hvor der var gang i den. Den store sandart tager vi en anden dag. Vi så flere på Livescope, der dog ikke lige havde lyst til at hugge.

Knæk & bræk

Klaus