Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Sidste udkald for havørreder i åen

Hej alle,

Så er det ved at være sidste udkald her i oktober, hvis man skal nå at fange en havørred inden fredningen. Fredningen er gældende i perioden 1. november – 28.(29) februar (begge dage inkl.).

Torben Hedebols søn Andreas var en af dem, der lige har været dygtig/heldig at snuppe en havørred. Den blev naturligvis genudsat, som det er tilfældet for langt de fleste havørreder.

Et andet medlem, der også har været ved åen er Klaus Heiberg Boberg. Han fik en flot havørredhan på 60 cm.

En af åens erfarne lystfiskere, Lars Søgaard Nielsen, var også lige forbi. Han skriver-:

Desværre lidt sent, der kom vand i åerne. – men bedre sent end aldrig. Har fisket et par gange inden fredningen og set mange fisk. Fik denne nydelige hanfisk på 55 cm lidt ovenfor banen.

Godt fisket – stort tillykke med fangsterne, der alle svømmer videre, da de jo skal sikre den næste generation af ørreder.

Knæk & bræk

Klaus