Hej alle,
Asbjørn Aaresøn har været afsted på Øresund efter de flade sammen med sin søn Carl.

Asbjørn skriver:
Hvidovre Sport, der jo giver et godt bidrag til foreningens Årets Fisker gavekort, arrangerede en lille fladfiskedyst i søndags. Min søn Carl og jeg var med og det kastede nogle fine flade af sig.
Carl fik som største fladfisk en rødspætte på 475 gram plus den svære ising på 305 gram. Min største rødspætte vejede 515 gram.

Rigtig mange fine fisk på dæk, men den helt store lod dog vente på sig. Der var tæt løb i toppen og længdemæssigt manglede vi kun 4 mm til at komme i top 5!
Skøn dag på sundet i fuld sol!
Tillykke med fangsterne og mange tak for fangstrapport. Det er nu, hvis man skal have fanget nogle flotte fladfisk til årets fisker konkurrencen (- og til fryseren).
Knæk & bræk
Klaus
