Hej alle,
Vores tidligere bådinspektør for Miraculix, Ion Hoe Nielsen, har saltvand i blodet. Derfor er det heller ikke overraskende, at han netop er hjemvendt fra en tur på Nordsøen.

Ion beretter:
Herlig tur på Nordsøen veloverstået.
Langer blev der en del af, men ikke i den vilde størrelse, selvom vi lå en del i det område der er kendt for store langer.
7 kg blev den største til mig.
Kulmulerne var i biddet en halv times tid og der fangede jeg to, henholdsvis 4,55 og 4,6 kg.


Dertil en mørksej på 3,5 kg og en torsk på 6 kg. De to sidstnævnte er ikke dokumenteret, hvorfor jeg i al beskedenhed tilmelder lange og kulmule til årets fisker konkurrencen.

Stort tillykke med fangsterne. Rart at se, at der også kan fanges flotte saltvandsfisk af vore medlemmer.
Knæk & bræk
Klaus
