Hej alle,
Det er medesæson og det har vi en del medlemmer som nyder til fulde. Således også Jeppe Højrup, som lige nåede en morgentur inden han og familien drog på sommerferie.

Jeppe beretter:
Det var en flot, men sløv morgen – ligesom det ofte er med karusserne. Det er sjældent fisk, der bare dukker op på foderpladsen med det samme. Men med en tålmodig tilgang begyndte der at komme aktivitet på pladsen, omend den var kortvarig. Klokken 7.30 mistede jeg en karusse på krogholdet, men et kvarter efter var der bedre held. En mørk karusse havde snuppet mit flådfiskede brød og tonsede rundt i overfladen inden den ændrede taktik og gik dybt. Det var det forkerte move – nu havde jeg overhånden og kort efter måtte den kapitulere til nettet. En smuk brunlig karusse på 2.000 gram og 44,5 cm. Så kunne jeg tage på ferie med ro i sindet.
Jeg vil gerne tilmelde den til årets fisker konkurrencen.
God sommer til alle
Kæmpe tillykke med fangsten, der nærmest sikrer Jeppe fuld plade af specimenfisk i år. Tjek Jeppes andre fangster her på hjemmesiden, og konstater som undertegnede, at 2025 mildest talt har været god ved Jeppe. Godt fisket!
Knæk & bræk
Klaus
