Hej alle,
Så er Miraculix omsider på plads igen i Nivå Havn efter, at motoren har været i gennem et stort service.

Det store service blev foretaget af Kim sammen med undertegnede mandag den 30. juni (5 timer) og tirsdag den 1. juli (4 timer).

Følgende blev udskiftet: termostat, gearkasseolie, almindelig påhængsmotorolie, 4 tændrør, benzinfilter, vandudskiller (incl. ændring af montering ved hækken), pumpebold til benzin. Hertil blev motoren fedtsmurt på alle relevante dele. Impeller og zinkanoder blev desuden tjekket. Det store service blev foretaget til UG med kryds og slange og vi er i foreningen ekstremt taknemmelige for at Kim ville hjælpe os i denne sammenhæng. Tusind tak til Kim!
Ved søsætningen i torsdag eftermiddag i Rungsted Havn hjalp Thomas Akselsen, Marius Dam Jespersen & Peter Fog Pedersen.

Også mange tak for hjælpen til dem. Dejligt at der ikke var nogen tøven med at hjælpe, da jeg spurgte. Vores bådinspektør Lars Romby må vist være ganske tilfreds med, at vi andre kan klare paragrafferne, når han er i Norge på fiskeferie.
Lad os krydse fingre for at Miraculix sejler som den skal de næste måneder inden den til efteråret skal hales op igen.
Husk i forbindelse med makrelfiskeriet, at foreningen råder over en Sardamatic chummer – venligt doneret af Anders Christiansen, et af vore medlemmer.

Chummeren er skabt til at hakke fiskestykker, så der kan skabes et duftspor efter Miraculix, når man fisker makrel. Man tilslutter den et 12V batteri. Har man den med og der er makreller i området, er der garanti for fangst. Husk rengøring efterfølgende:-)
Knæk & bræk
Klaus
