Hej alle,
Så har Jens Hansen været på spil igen. Denne gang i De Gamle Lergrave, hvor medlemmer fra foreningen har eksklusiv fiskeret.

Hej alle,
Foreningens mest ihærdige lystfisker er uden sammenligning Jens Hansen, der fisker nat og dag, når mulighederne er der. Senest har han været på karpetur, hvor det blev til en flot two tone spejlkarpe på 12,4 kg. Den blev fanget på en hvid Nutty Crunch 14 mm pop up boillie.
Stort tillykke med fangsten, der er en forbedring for Jens i årets fisker konkurrencens karpekategori.
Knæk & bræk
Klaus
Hej alle,
Joachim Fabricius, der hører til blandt foreningens dygtigste allround fiskere, er tovholder for den kommende medekonkurrence lørdag den 5. juni i De Gamle Lergrave. Noget tyder på, at han den seneste uge har været ude at træne til konkurrencen. Således er det blevet til adskillige fine medefisk.
Hej alle,
Peter Michael Møller og undertegnede tog igår på en kort aftenhygge-medetur i De Gamle Lergrave for at tjekke om der skulle være kommet lidt gang i den, men nej. Ikke et hug og ingen af de suder- eller brasenbobler som vi normalt ser masser af ved denne tid på året. Vi kunne dog begge glæde os over solnedgangen, der var usædvanlig smuk.
Vi prøver igen når vandet er blevet noget varmere.
Knæk & bræk
Klaus