Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Sjællandsk bækørred i den helt rigtige størrelse

Hej alle

Så dumpede der lige en rigtig spændende fangstrapport op fra Erik Walter Nielsen, der har overlistet en af de sjældne sjællandske bækørreder i den helt rigtige størrelse.

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Albert vandt årets geddekonkurrence

Hej alle

Geddekonkurrencen idag var en af de rigtig gode, med hele 16 deltagere, pragtfuldt vejr og fangst af mere end 25 gedder. Prikken over det berømte i og noget der virkelig luner, var, at juniorerne udfiskede seniorerne big time.

Førstepræmien, der bl.a. var et gavekort fra Hvidovre Sport på 500 kr, gik til Albert Nielsen, der fangede en gedde på 96 cm.

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Mere optakt til geddekonkurrencen søndag den 14. maj kl. 7-12

Hej alle

En meget kort eftermiddagstur på Svanesøen, den næststørste af lergravssøerne, resulterede igår i 7 gedder til Peter Møller og undertegnede. Den ene af de fangne gedder var pæn, dvs. +5 kg. Den tog en klassiker, nemlig en leddelt rødhvid Hi-Lo wobler.

Fangsterne lover godt for søndagens geddekonkurrence, hvor 1. præmien er et gavekort til Hvidovre Sport på 500 kr. Der er en del andre grejpræmier bl.a. sponseret af Forst & Jagthuset i Lyngby, så mød op i tidsrummet 7-12.

Alle der bare fanger en gedde over 50 cm er garanteret en præmie. Der må maksimalt fiskes med to stænger efter gedder og jollerne i de to største søer må sammen med flyderinge ikke benyttes under konkurrencen. Fiskeriet er naturligvis catch & release, hvor det eneste der kræves er, at fangeren måler længden inden udsætning. Hver fisker kan tilmelde sin største gedde. Der vil være bonuspræmier til dem der også får samlet affald under konkurrencen.

Vi mødes ved busstoppestedet i bunden af den lange sø lidt før kl. 7. For de mindre morgenfriske er det dog også muligt bare at støde til op af formiddagen. Konkurrencen slutter kl. 12, og kl. ca. 12.15 er der præmieoverrækkelse samme sted som vi starter.

Vel mødt

Klaus

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

God optakt til geddekonkurrencen på søndag den 14. maj kl. 7-12 i De Gamle Lergrave

Hej alle

Der bliver gået til den i øjeblikket ved foreningens vande. Således har juniorerne og juniorleder Zlatan været på flere gode ture, hvor der er blevet taget godt med gedder.

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Geddepremiere

Hej alle

Så blev det 1. maj, hvilket naturligvis betyder geddepremiere. For undertegnede blev det en (lidt for) blæsende omgang. Jeg havde dog heldigvis været ultra tidligt afsted, så det blev alligevel til gode nogle timer på vandet inden vindstødene blev for vilde ved middagstid (12-14 m/s) og jeg måtte søge havn. Anstrengelserne gav pote, da 9 gedder, heraf to 7-kilos – flot tegnede og i god kondition, var oppe og vende ved jollen.

Juniorerne Peter Fog Pedersen og Kristoffer Kindberg var også til premiere, nærmere bestemt i De Gamle Lergrave. Peter snuppede en rigtig fin gedde fra morgenstunden inden de skulle med skolen til Hamborg kl. 8. Respekt og tillykke herfra:-)

Zlatan var også i De Gamle Lergrave, hvor det blev til et par gedder op til 2 kg på en aftentur. Hans favorit dernede er i øjeblikket spinnere. Zlatan mødte igen igen tyvfiskere, som åbenbart ikke kan læse. Der er skilte ved alle indgange til søerne.

Idag den 2. maj var jeg også lige forbi i lergravene, da de nærmest inviterer, som de ligger i øjeblikket og ser lækre ud, uden åkander og andet grøde. Det blev til en enkelt 3,5 kilos på agn i den lange sø, hvorefter Peter Møller kom forbi for at komme med ud i jollen i den næststørste sø, Svanesøen. Vi havde en resultatløs time. hvorefter vi hver fik to hurtige, da vi fandt det gamle retrogrej frem. En leddelt rød-hvid ABU Hi-Lo wobler og en urgammel klassiker, en rødhvid flydende ABU cellowobler, var det der skulle til, da hverken jerkbait eller gummiagn fungerede.

Knæk & bræk

Klaus