Fyraftensfisk på vertikalgrejet

Hej alle,

Efter flere uger med blæsende og regnfuldt vejr var det i torsdags endelig muligt at komme ud på søen med vertikalgrejet.

Fyraftensturen gav min makker Cato og jeg et par fine sandarter i størrelse 4-5 kilo samt et par gedder i nogenlunde samme størrelse. Vi så masser af stimer med byttefisk og mange jagende aborrer på loddet, men dem må vi prøve at fange en anden dag, hvor vi har aborregrejet med.

Knæk & bræk

Klaus

Stærk døbel fra hinsidan

Hej alle,

Niels Holler, der er en af foreningens mest erfarne specimenfiskere, har i et stykke tid jagtet en stor døbel. Døbelen er en speciel karpefisk, der forekommer i det sydlige Sverige og Norge, men ikke i Danmark. Døbelen kan forveksles med rimten, men er noget sværere at fange. Det er dog nu lykkedes Niels at fange en stor og stærk en af slagsen. Metoden han anvendte var at bruge et lille stykke franskbrød, og så lade det flyde så naturligt som muligt på overfladen nedstrøms. Fangsten skete forleden i en mindre å tæt ved hans ødegård i Sverige.

Godt fisket – tillykke med fangsten!

Knæk & bræk

Klaus