Svært fiskeri i Mørrum

Hej alle,

Den forgangne weekend blev traditionen tro spenderet ved Mørrums bredder, hvor det var 16. gang at vi var afsted. Sommerens fantastiske vejr med ultra lidt regn havde dog dæmpet forventningerne noget, da vandføringen med 3-4 kubikmeter/sekundet var rekordlav, langt under vanlig standard.

Vi gav den vanen tro gas begge dage med både spin og flue, men udbyttet stod bestemt ikke mål med anstrengelserne, idet resultatet var markant ringere end de foregående år. Det blev dog til både gedder, aborrer og en suder (!) samt en laks søndag eftermiddag på falderebet.

Sidstnævnte var dog kroget i rygfinnen, så den tæller naturligvis ikke, selvom der gik nogle minutter, hvor jeg var sikker på, at det var en stor laks, der havde nappet den lille flue:-)

Knæk & bræk

Klaus

Udjævning af gydegrus og færdiggørelse af gydeområde i Usserød Å

Hej alle,

Overvældende mange, nemlig 14 mand fra foreningen, troppede mandag eftermiddag op, og var de hjælpende hænder ved udjævning af gydegrus og færdiggørelse af gydeområde for ørreden på en 20 m strækning af Usserød Å nedstrøms Håndværkersvinget. Gydegruset var sponseret af Hørsholm Kommune, mens Fiskeøkologisk Laboratorium, der er bygherrerådgiver for det store projekt med omløbsstryget, var repræsenteret ved biolog Per Gørtz.

Læs resten