Ny lejekontrakt med Fredensborg kommune for Nive å samt Usserød å

LEJEKONTRAKT

 

1.                   Parterne og det lejede.

Imellem          Fredensborg Kommune

Egevangen 3B

2980 Kokkedal                som udlejer

 

og

 

Nive Å´s Lystfiskerforening som lejer

 

er indgået følgende aftale om fiskeretten i dele af de i kommunen værende vandløb Nive Å, Usserød Å og Donse Å, hvor Fredensborg Kommune er bredejer og som fremgår af vedhæftede kortbilag.

 

2.                   Lejeaftalens begyndelse og ophør.

Lejeaftalen gælder for perioden 1. juni 2012 til 31. maj 2017.

I forbindelse med lejeaftalens udløb den 1. juni 2017 optages forhandlinger om eventuel forlængelse. En ansøgning om forlængelse af lejekontrakten skal indsendes senest 1. oktober 2016, så forhandlinger om forlængelse kan optages i oktober 2016.

 

3.                   Lejen og dens betaling.

Den årlige leje udgør kr. 500,00. Lejen betales til udlejer årligt forud hver den 1. juni, første gang 1. juni 2012 for perioden 1. juni 2012 til 31. maj 2013.

 

4.                   Generelle bestemmelser.

a.                   Lejeaftalen giver lejer ret til at drive lystfiskeri samt ret til at foretage foranstaltninger, der tager sigte på rationel fiskepleje, herunder udsætninger af fisk i overensstemmelse med lov om fiskeri og fiskeopdræt (Fiskeriloven).

Lejer er pligtig til at udøve hensynsfuldt fiskeri i enhver henseende. Der må ikke udøves fiskeri fra båd eller lignende og lejer skal tilse, at der ikke sker en spredning af invasive arter. Der må således ikke udsættes, eller genudsættes fisk, der ikke er naturligt hjemmehørende i vandløbene.

b.                   Lejeaftalen giver ikke adgang til fremleje af nogen del af lejemålet.

Videreudlejning af fiskeadgang må alene ske gennem udstedelse af fiskekort/medlemskort og skal i øvrigt følge bestemmelserne under punkt 6 i denne kontrakt.

c.                   Kommunen kan beslutte, at mindre områder af det lejede skal fritages for fiskeri, hvis kommunen finder det er nødvendigt i forhold til de fysiske og biologiske forhold i og omkring vandene.

Lejer udsteder i samarbejde med udlejer regler for de fiskeberettigedes færden og fiskeriets udøvelse. Lejer fører behørigt tilsyn med reglernes efterlevelse.  Foreningen er således forpligtiget til at have en opsynsmand med den fornødne uddannelse, der kontrollerer, at reglerne overholdes, herunder også, at der er indløst statsligt fisketegn.

d.                   Såfremt udlejer bortforpagter/udlejer eller sælger jorder, der grænser op til de af denne kontrakt omhandlede vandløbsstrækninger og/eller adgangsveje dertil, skal udlejer på behørig vis sikre, at lejers rettigheder i henhold til denne kontrakt ikke berøres.

e.                   Renholdelse af det lejede påhviler lejer derved, at der mindst en gang årligt indsamles skrald. Vedligeholdelse af beplantning, ved beskæring, udtynding og yderligere beplantning langs vandløbene, vandene må alene ske efter forudgående skriftlig godkendelse fra kommunen.

f.                   Planlægning og udførelse af foranstaltninger til forbedring og regulering af de fysiske og biologiske forhold i og omkring vandene må alene ske efter forudgående skriftlig godkendelse fra kommunen.

g.                   Lejer fremsender hvert år i februar måned en redegørelse til udlejer for lejers aktiviteter.

5.                   Adgang  til det lejede.

a.                   Udøvelse af fiskeri fra samt færdsel på områderne, herunder adgang til og fra disse, skal ske under behørig respekt for disses karakter og bevarelse. Kørsel med motorkøretøjer og campering er ikke tilladt.

b.                   Passage af dyrkede landbrugsarealer og private haver må ikke finde sted. Udlejer skal medvirke til at sikre adgang til og passage langs det lejede.

c.                   Afmærkning af adgangsveje og fiskeområde, og skiltning ved fiskevand og på overførsler skal godkendes af kommunen.

 

6.                   Fiskekort og kontrol her af.

a.                   Alle, der udøver lystfiskeri langs de af denne kontrakt omhandlede vandløbsstrækninger, herunder også medlemmer af Nive Å´s Lystfiskerforening, skal have gyldigt fisketegn, jf. fiskerilovens § 54. Endvidere skal fiskekort/medlemskort indløses af alle, der ønsker at fiske langs de af denne kontrakt omhandlede vandløbsstrækninger. Undtaget fra disse bestemmelser er dog borgere i Fredensborg Kommune, der er under 15 og over 65 år. Disse borgere kan frit drive lystfiskeri på de omhandlede arealer, såfremt de overholder regler for færden og fiskeriets udøvelse. De øvrige regler for fiskeri skal være de samme som er gældende for fiskekort, og skal fremgå af foreningens hjemmeside.

b.                   Udlejer eller dennes bemyndigede er berettiget til at forlange forevist gyldigt fiskehjemmel og/eller gyldig legitimation af alle, som færdes langs eller opholder sig ved vandløbene og som samtidig medfører fiskeredskaber.

c.                   Den lejende forenings medlemskort og de af foreningen udstedte fiskekort betragtes som gyldig fiskehjemmel, såfremt det statslige fisketegn er indløst.

Prisen for fiskekort fastsættes af lejer i samråd med udlejer under hensyntagen til den aftalte lejeomkostning og lejers udgifter til forvaltning af fiskerettighederne.

7.                   Misligholdelse.

I tilfælde af, at lejer misligholder kontrakten væsentligt, er udlejer berettiget til at ophæve aftalen.

Udeblivelse med betaling udover 4 uger efter forfaldsdagen, anses i alle tilfælde for ophævelsesgrund. Endvidere vil det være ophævelsesgrund, hvis lejer for eksempel videreudlejer til andre end tilladt i nærværende kontrakt, ikke opfylder pligten til også at videreudleje fiskeadgangen til borgere i Fredensborg Kommune og ikke fører tilsyn med, at reglerne for de fiskeberettigedes færden og fiskeriets udøvelse efterleves.

 

Kokkedal, den                                                                  Kokkedal, den

som udlejer                                                                      som lejer

 

 

Thomas Lykke Pedersen/Kim Herlev Jørgensen                    Carsten Ryby /Bjarne Dueholm

borgmester                    kommunaldirektør                        formand          kasserer