Og endnu en..

Med is på agnfiskesøen var det op ad bakke, men jeg besluttede mig på grund af det smukke vejr alligevel til at tage et par timer på favoritsøen i foreningens jolle i søndags. Det blev ikke til mange aborrer, men dem det lykkedes at lokke med Lurette pirken havde en god snitvægt. Største på 48 cm og 1,41 kg. De svømmer fortsat derude.

Aborre 48 cm og 1,41 kg

Knæk & bræk

Klaus

Stor aborre fra favoritsøen

Peter og undertegnede var idag en tur på favoritsøen i det fine vejr. Første drev gav en 4 kilos gedde til undertegnede og to aborrer til Peter, hvoraf den ene var 52 cm lang og vejede 1,53 kg.

Aborre på 52 cm og 1,53 kg

Det blev ikke til flere store aborrer, men flere mindre aborrer lod sig overliste af agnfiskene. Vi fik hver en gedde mere, heriblandt en 6 kilos til undertegnede på en ABU Lurette-pirk.

Knæk & bræk

Klaus

Aborrehattrick

Min favoritsø fisker normalt godt fra sidst i oktober og frem til det tidspunkt, hvor is i havnen gør fiskeri umuligt. For at tjekke om der var kommet gang i fiskene tog jeg en fridag i sidste uge. Det kom jeg ikke til at fortryde, da det på agnfisk blev til en 3-kilos gedde og 3 fine aborrer på henholdsvis 46, 47 og 50 cm. Den største vejede 1,65 kg.

Knæk & bræk

Klaus