Flotte fangster på efterskoletur

Hej alle,

Fik lige en melding fra Marius, en af foreningens hardcore juniorfiskere, der har fanget virkelig flotte fisk på en tur med efterskolen.

Marius skriver:

Var i denne uge på linjefagstur med min efterskole til Gudenåen. Jeg fik min første laks på 84cm og 5,3 kg, en kæmpe rudskalle på 41cm og 1,375kg og en gedde på 5,8kg😊

K&B

Marius

Et kæmpe tillykke med fangsterne til Marius, der vist virkelig har fået sat sig i respekt blandt de andre gutter på efterskolen. Den fangne rudskalle er en specimenfisk i størrelse XL, som mig bekendt kun Gudenåen kan levere. At Marius også fanger sin første laks er ekstra flot, og vi har formentlig heller ikke hørt om den sidste laks fra ham. Gedden er også fin, så man kan vist roligt sige, at det kører for Marius. Fiskene er naturligvis tilmeldt årets fisker konkurrencen.

Knæk & bræk

Klaus