+20-kilos skælkarpe til Thomas – Uofficiel danmarksrekord

Hej alle,

Jeg var lige ved at få aftenkaffen galt i halsen, da jeg igår aftes fik en mail fra Thomas Ratzlaff, der kort skrev, at han gerne ville tilmelde en lille forbedring til foreningens årets fisker konkurrence. Nemlig en skælkarpe på hele 20,4 kg, der – hvis den bliver godkendt af rekordudvalget – er ny danmarksrekord – intet mindre!

På samme tur fangede Thomas også en spejlkarpe på hele 17,4 kg.

Karperne blev fanget efter mange ture med og uden stænger – præcisionsfodringer og terrænorientering med og uden dykkermaske (!).

Et kæmpe tillykke med fangsten der nok skal give genlyd (og respekt) i karpekredse over den ganske verden:-)

Knæk & bræk

Klaus

 

 

Havørreder fra Møn

Hej alle,

Peter Lottrup har været på Møn igen igen, og der haft et forrygende spinnefiskeri efter havørred fra sin alujolle sammen med gode fiskevenner. Peter skrev:

Vi var 2 både ude ved Møn og lå og kastefiskede over lavt vand. Vinden drillede fra start, men det lykkedes os, at finde gode steder at fiske. Samlet fik vi vel knapt 20 havørred og var heldigvis ikke for generet af hornfisk. Største fisk på 2,2, 2,5 og 3,0 kilo. Sidstnævnte stod jeg selv for:-)

Læs resten