Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Smuk 10 kilos gedde fra Esrum Sø

Hej alle

Emil, en af foreningens hard core specimenfiskere, var igår en tur på Esrum Sø, hvor han sammen med en makker fangede 10 gedder. Den største var en stærkt fightende smuk og vinterfed madamme på 10,2 kg.

Emil fortalte mig, at han med det samme kunne mærke, at der var tale om en god fisk, og at den efter at have været oppe i overfladen tog hele turen ned igen på 20 meter vand. En fisk i super kondition, godt bred over nakken!

Et stort tillykke herfra med fangsten, idet jeg også glæder mig over, at den bliver tilmeldt Esrum Open, hvor den ryger ind på en andenplads i geddekategorien, og samtidig redder lidt af æren for vores forening, som for første gang i 3 år ikke ligger til at vinde foreningskonkurrencen. Der er 14 dage endnu til nytår, så det kan jo være, at nogen fra foreningen når at tilmelde en god aborre eller gedde.

Knæk & bræk

Klaus