Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Gør en god gerning – Giv en hånd med ved den årlige forårsrengøring langs åen

Hej alle,

På søndag den 23. april kl. 10-12 indbydes alle medlemmer, deres familier og alle andre naturelskere til at hjælpe med at gøre åen forårslækker.

Vi mødes ved Nivå Mølle på Møllevej, hvor Usserød Å og Nive Å løber sammen.

Der vil være plastposer til alle samt øl og vand, så kom og gør en god gerning for naturen og ikke mindst dig selv. Det tager maksimalt 2 timer, og der bliver sikkert også gode muligheder for at få et par listige tips om fiskeriet af nogle af foreningens skrappe åfiskere.

Vel mødt

Klaus

Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Udsætning af ørreder i Nivåen

Hej alle

Så sker det igen. Langfredag den 14. april ca. kl. 15.30 udsœttes der 25.500 stk. ørreder i Nivå, hvor Nivå går under Hørsholm Kongevej. Kom og vœr med og se vandet “koge” af fisk. Ørrederne, der nu er ca. 12 cm store, er opdrœttet på Fyns Laksefisk i Odense og kommer oprindeligt fra el-befiskning i Esrum Å i efteråret 2015.

Lastbilen med ørreder starter i mundingen af Mølleåen kl. 14.00, og forventes at vœre ved Nivå ca. 15.30 for at køre videre til Esrum Å, Højbro Å, Ejby Å og endelig ca. 19.30 i Elverdams Å. Det er en meget stram plan, så kom i god tid, hvis I vil vœre sikker på at se udsœtningen.

Venlig hilsen

Nive Å’s Lystfiskerforening

Bjarne Dueholm

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Møn leverer varen

Hej alle

Så kom der lige en melding fra Ask Futtrup. Han skriver:

Vi har haft et par ture i løbet af de sidste dage efter Østersøens sølvtøj, og det med rigtigt godt fiskeri!

Lørdag sejlede vi til Rügen hvor vi var så heldige at have 7 kontakter og få 5 fisk i båden, og igår fiskede vi så nord for separeringen. Fiskeriet var lidt sværere, men vi fik da en fisk i båden og mistede en ordentlig bandit – Øv! Begge fisk huggede iøvrigt på blå/gule farver.

Nu bliver det blæsevejr, så vi må vente lidt med at komme på vandet igen – næste tur bliver nok til KlinteCup.

Største til mig var på 5,6 kilo – den tilmelder jeg årets fisker.

Mvh

Ask Peter Futtrup

Et stort tillykke herfra til Ask, der om nogen går all in, når han sætter sig et mål. Godt fisket!

Knæk & bræk

Klaus