Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Spændende slutspurt i Esrum Open

Hej alle,

Efter en lang periode, hvor der ikke rigtigt er blevet tilmeldt nogle fangster til Esrum Open, kom der i slutningen af november og her i december gang i den. Senest har vi her fra foreningen haft tilmeldinger fra Asger, Tine, Peter Møller og undertegnede, mens Lystfiskeriforeningens Birger Kristjansen for et par dage siden tilmeldte en kæmpe aborre på de magiske +2 kilo.

Sidstnævnte har medført, at vores forening lige akkurat er blevet overhalet af Lystfiskeriforeningen. December har indtil videre vist sig fra sin milde side, så mon ikke, at vi får lidt flere tilmeldinger inden nytår.

Konkurrencen kører nu på fjerde år, og er åben for alle, der fisker gedder og aborrer på Esrum Sø. Der er præmier til største gedde og største aborre samt til den lystfisker og den forening, der opnår flest point.

Se også linket http://esrumopen.dk , hvor du kan se stillingen i år og resultaterne fra de andre år.

Konkurrencen administreres med fast hånd af SU´s Thorkil Foldager, Lystfiskeriforeningens Teunis Jansen og undertegnede, mens præmier sponseres af Hvidovre Sport og Fisk & Fang. Konkurrencen fortsætter igen i 2017.

Knæk & bræk

Klaus