Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Jule- og nytårshilsen

Hej alle,

På vegne af bestyrelsen ønskes alle medlemmer, sponsorer og besøgende på hjemmesiden en glædelig jul og et godt nytår. Spændende om der i 2017 vil blive lige så mange (eller flere) fangster som i det forgangne år.

julefiskeri

Jule- og nytårshilsner

Klaus

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Endnu en storaborre og andre fangster fra Esrum Sø

Hej alle,

Foreningens Esrumjolle har i ugens løb været ude stort set alle dage, hvilket heldigvis også har resulteret i en række meget fine fangster. Svend Skriver står for den flotteste fangst, idet han på tur med Carsten Ryby både fik landet en aborre på hele 1.838 gram og en gedde på ligeud 7 kg. Begge taget på pirk.

Billedet nedenfor kunne være bedre, men ingen kan være i tvivl om, at Svend har fanget en af de rigtig gode aborrer fra Esrum Sø og at han er virkelig glad. Stærkt gået!

Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Gang i gydningen i åen

Hej alle

Fredningen af åen er som bekendt trådt i kraft og fungerer frem til 31. januar. Derfor er det også dejligt livsbekræftende, at høre meldinger om at åens havørreder lige nu er igang med det som de nu skal. Nedenstående mail har jeg fået via vor tidligere formand Carsten Ryby, som er medlem af Det grønne råd i Fredensborg Kommune, og som i den egenskab fik mailen af et andet medlem. Bassebækken ligger langt opstrøms hovedløbet i Nive Å.:

“Bassebæk var i går søndag den 11. december hjemsted for rigtig meget havørred-gydning! Fotoet viser en fisk på ca. 50 cm.

Nænsomt fanget i knudeløst fangstnet og genudsat uden men, opstrøms Karlebovej. Fangeren var Jens Sylvester Hansen 9 år.

Jeg observerede sammen med Jens to andre fisk ved åstien (ca. samme størrelse). Vanddybden i høllerne er lige nu på ca. 50 cm.

Nedstrøms – på den anden side af broen var der på gydebankerne to hanner omkring 50 cm. Begge kæmpede om gunsten fra en stor hun som jeg anslår til at være på den anden side af 4 kg. (+75 cm.)

Det er ca. 6 år siden jeg oplevede det sidst i den målestok i Bassebæk

Med venlig hilsen

Jens og Mads

Mange tak for ovenstående, som vi har fået lov til at bringe, og som lover godt for fremtidens fiskeri.

Knæk & bræk

Klaus

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Spændende slutspurt i Esrum Open

Hej alle,

Efter en lang periode, hvor der ikke rigtigt er blevet tilmeldt nogle fangster til Esrum Open, kom der i slutningen af november og her i december gang i den. Senest har vi her fra foreningen haft tilmeldinger fra Asger, Tine, Peter Møller og undertegnede, mens Lystfiskeriforeningens Birger Kristjansen for et par dage siden tilmeldte en kæmpe aborre på de magiske +2 kilo.

Sidstnævnte har medført, at vores forening lige akkurat er blevet overhalet af Lystfiskeriforeningen. December har indtil videre vist sig fra sin milde side, så mon ikke, at vi får lidt flere tilmeldinger inden nytår.

Konkurrencen kører nu på fjerde år, og er åben for alle, der fisker gedder og aborrer på Esrum Sø. Der er præmier til største gedde og største aborre samt til den lystfisker og den forening, der opnår flest point.

Se også linket http://esrumopen.dk , hvor du kan se stillingen i år og resultaterne fra de andre år.

Konkurrencen administreres med fast hånd af SU´s Thorkil Foldager, Lystfiskeriforeningens Teunis Jansen og undertegnede, mens præmier sponseres af Hvidovre Sport og Fisk & Fang. Konkurrencen fortsætter igen i 2017.

Knæk & bræk

Klaus

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Aborresats i sukkervejr gav pote

Hej alle

Når vejrudsigten lover nul vind, høj sol og ikke mindst en fin barometerstand, så er det bare med at tage en fridag og tage på Esrum Sø. At dagen så giver storaborrer på 1,48 og 1,73 kg er bare prikken over det berømte i:-)

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Anstændige vintergedder fra Esrum Sø

Hej alle

En fin tur på Esrum Sø i lørdags gav 7 gedder til Jens Blom, Peter Møller og undertegnede. Blandt disse var et par anstændige fisk på 6,9 og 6,5 kg som naturligvis tilmeldes Esrum Open. Peter Møller trak det længste strå med den største, der tog en levende skalle fisket lige over bunden på et paternoster tackel.

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Seriøse aborrer fra Esrum Sø

Hej alle,

Vi fik for et par måneder siden et par nye medlemmer, Asger og Tine, som fisker en del på Esrum Sø. I sidste uge havde de en usædvanlig god tur, som jeg hørte om, hvorefter jeg spurgte Asger om han ikke ville bidrage med en lille rapport. Det ville han heldigvis gerne:

Hej Klaus

Vi ligger lige nord for løjtnanten og driver for 6 m/s vind fra 20 meter til 15 meter vanddybde.