Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Flere store majgedder til NÅL-medlemmer

Hej alle,

Jens Blom, Peter Møller og undertegnede har haft et temmelig godt geddefiskeri siden premieren den 1. maj, med en del seriøse fisk i vejeslyngen. Nogle af de store gedder har været udlegede fisk, bl.a. den jeg fik på premieren på 11,7 kg og 120 cm, mens andre tydeligvis ikke endnu har haft smidt rognen. Til sidstnævnte kategori hører nedenstående superfisk på 12,3 kg og 116 cm, som jeg var så ubeskeden at snuppe en tidlig morgen den 8. maj.

Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Indbydelse til fiskegrejsloppemarked i Bellahøjhallen den 4. juni

Hej alle,

Carsten Faber, som de fleste kender fra Hvidovre Sport, men som også er formand for Dansk Grejsamler Klub, spurgte mig pænt, om jeg ville gøre lidt reklame for Danmarks største fiskegrejsloppemarked, der afholdes for tredie gang i Bellahøjhallen den 4. juni. Naturligvis vil jeg det, da det er et super arrangement, hvor alle fiskeinteresserede kan gøre en god handel. Sidste år fik jeg virkelig gjort nogle gode kup.

Der er bunker af grej til billige penge, alene solgt af private personer. Sidste år var der 150
meter solgte borde, alle spækket med fiskegrej.

Tjek gerne nedenstående links for mere information.

http://grejsamler.dk/2-uncategorised/96-fiskegrejsloppemarked-i-bellahojhallen

https://www.facebook.com/Grejsamler.dk/?ref=bookmarks

Skulle der være spørgsmål, så kontakt meget gerne Carsten direkte på mail dr.faber@tdcadsl.dk eller på telefon 20 43 91 43.

God fornøjelse

Klaus

 

Kategorier
Ånyheder Artikler Forsidenyt Informationer Medlemssider Nyheder Nyheder

Å-nyt fra Bjarne

Hej med Jer,

I sidste uge foretog Carsten Ryby og undertegnede, samt Finn Sivebœk, DTU Aqua og to å-ansvarlige fra Fredensborg Kommune en åvandring i den nederste del af Usserød Å for at finde mulige steder for udlœgning af gydegrus. Projektet er igangsat og skal løbe af stablen til efteråret. Når papirnusseriet og planlœgningen er på plads kommer vi på banen igen med mere information, og opfordring til Jer om deltagelse i udlœgningen af gruset.

Ud over dette er vi i gang med at undersøge muligheden for udsœtning af fiskeyngel i Usserød Å for at kompensere lidt for den fiskedød som Hørsholm Renseanlœg forårsagede for ca. halvandet år siden. Når aftalen er på plads får I ny info.

Det var de positive nyheder. På den negative side skal jeg oplyse, at tilslutningen til arbejdet med el-befiskning i Nivå ikke var stor nok til, at vi kan påtage os ansvaret for al fremtidig elbefiskning i Nivå. Fiskeudsœtningen vil derfor fortsat blive foretaget på basis af el-befiskning lavet af Esrum Ålaug.

For at sikre sig, at man altid er på forkant med nyeste viden om fisk og fiskepleje, vil jeg kraftigt anbefale, at I tilmelder Jer nyhedsbrevet fiskepleje.dk på følgende link: http://www.fiskepleje.dk/Nyheder
Venlig hilsen

Nive Å’s Lystfiskerforening

Bjarne Dueholm

Kategorier
Artikler Forsidenyt Informationer Nyheder Nyheder

Webmaster søges

Foreningens webmaster igennem de seneste år har desværre valgt at trække sig fra posten på grund af andre gøremål. Det betyder, at det er nu chancen er der, hvis du har tid og lyst til at gøre en vigtig indsats for foreningen. Som alt andet arbejde i foreningen er indsatsen frivillig, men du vil naturligvis få midler stillet til rådighed, for at hjemmesiden kan fungere optimalt.

thumb_COLOURBOX4643862

Som webmaster bliver du ansvarlig for drift og udvikling af foreningens hjemmeside, herunder eksempelvis sikkerhedsopdateringer og bookingkalenderen. Som webmaster er du ikke ansvarlig for artikler, fangstrapporter o.lign. Dem skal jeg nok fortsat redigere og levere.

Det er ikke nødvendigt at have kendskab til programmering, dog bør man have kendskab til eller lyst til kendskab til WordPress som CMS, der er verdens mest udbredte og brugervenlige system til hjemmesider.

Hvis du har spørgsmål til posten som webmaster eller du er interesseret i at påtage dig rollen, kan du sende en mail til undertegnede på klaus@vestergaard.mail.dk.

Mvh

Klaus

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Esrum Sø-gedder til Lars & Ion samt info om ny sponsor

Hej alle,

Ion Hoe Nielsen har været på Esrum Sø et par gange efter premieren. Han skriver:

Første tur efter den for mit vedkommende drøje premiere, blev i onsdags den 11. maj sammen med min gode ven og i øvrigt også medlem af klubben, Lars Johansen. Vi nåede 3 timer på vandet og fik 4 fisk i båden, med den største til Lars på 5,1 kg.

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Jomfrutur for Asterix – foreningens nye lille alujolle

Hej alle,

Foreningens nye facilitet, den lille alujolle Asterix, kan bruges mange steder. Således tog Zlatan og jeg sidste lørdag den på jomfrutur i “Den nye lergrav”. Alujollen behøver ikke noget slæbested eller rampe, da den er så let, at man sagtens kan løfte den af traileren og ned i vandet uden problemer.

Gedderne ville heldigvis også lege med, og det lykkedes Zlatan at fange dagens største på 4,2 kg på hans favoritagn, en lille gummiål.

Det er bestemt ikke sidste gang, at vi tager Asterix med på opdagelse i lokale vande, der ellers er svært fremkommelige eller ved kysten når det ikke blæser for meget.

Knæk & bræk

Klaus

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt

Geddekonkurrencen i De Gamle Lergrave blev vundet af Louis med storgedde

Hej alle,

Gårsdagens konkurrence i De Gamle Lergrave blev suverænt vundet af Louis Howard Jespersen med en flot gedde på hele 9,6 kg og 108 cm.

IMG_2102

Han fiskede i et listigt område, hvor han og de to andre juniorer Peter Fog Pedersen og Rasmus Schandorf tidligere har haft succes. Den store gedde blev fanget på en lille karusse fisket under et flåd, og er den største gedde, der nogensinde er taget til en geddekonkurrence i De Gamle Lergrave.

I konkurrencen deltog 14 medlemmer, men det var ikke alle, der fangede noget. Alle var dog enige om, at det kolde vand nok havde udskudt det gode fiskeri en uge eller to.

Præmierne var venligst sponseret af Hunters House, Hvidovre Sport og undertegnede.

Til konkurrencen kunne vi iøvrigt konstatere, at Christian Lohmans minkfælde ved øen i den lange sø virker fint, idet den netop var klappet natten før.

Knæk & bræk

Klaus

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt

Geddepremiere

Hej alle

Så blev det maj og 1. maj er som bekendt lig med geddepremiere. Således også for undertegnede, der dog lige skulle bruge hele lørdag den 30. april på at fange agnfisk i den nederste del af Susåen sammen med Peter Møller og et par andre geddetosser. Vi skulle først lige finde dem, men så stod de heldigvis også i kø for at tage vores majs. Forarbejdet gav udbytte, idet største gedde fanget på premieren den 1. maj blev en udleget, men smukt tegnet dræbermaskine på 120 cm og 11,7 kg.

IMG_2846 2

Kategorier
Artikler Foreningsture og arrangementer Forsidenyt Nyheder Nyheder

Geddekonkurrence i De Gamle Lergrave på søndag den 8. maj kl. 7-12

Hej alle,

Traditionen tro afholdes geddekonkurrence på søndag den 8. maj kl. 7-12 i De Gamle Lergrave.

P5100147

Vi mødes 6.45 ved busstoppestedet i sydenden af den lange sø. Der vil som altid være præmier. Der må fiskes med 2 stænger efter gedder og en ekstra stang kan også bruges til fangst af eventuelle agnfisk.

Vinder af konkurrencen er den med den længste gedde, og der fiskes catch & release. Hver fisker kan tilmelde 1 gedde, men der vil også være præmie til den der fanger flest. Præmierne bliver delt ud på den store plads i sydenden af den lange sø

Konkurrencen har alle årene markeret åbning af fiskeriet efter fredningen, så der vil helt sikkert være hugvillige gedder til dem der deltager. Lergravsjollerne må ikke anvendes under konkurrencen.

PS: Billedet ovenfor viser Peter Fog Pedersens vindergedde på 95 cm og 5,5 kg fra sidste års konkurrence.

Vel mødt!

Klaus