Kategorier
Fangstrapporter Fangstrapporter Nyheder Nyheder

Juniortur til Poppelsøen – Personlige rekorder (PR) til Peter, Rasmus & Kristoffer

Hej alle,

Foreningens skrappe juniorer er vilde med størfiskeriet i Poppelsøen i Ballerup. Det er ikke så underligt, idet de efterhånden er blevet rigtig skrappe til det. Peter Fog Pedersen lavede følgende opdatering igår i foreningens lukkede Facebook-gruppe:

PR TUR
Dejlig tur til Poppelsøen, hvor jeg fik ny PR-stør på 17,58 kg,

Peterstør

Rasmus fik PR stør på 13 kg,

Rasmusstør

mens Kristoffer fik ny PR i ørred på 5,0 kg.

Kristofferregnbue

I alt blev det til 9 stør og 2 ørreder????????

Stort tillykke til Peter, Rasmus og Kristoffer med fiskene, der hermed alle er tilmeldt årets fisker konkurrencen.

PS: Det er sgu en stor fornøjelse at se ægte fangstglæde:-)

Knæk & bræk

Klaus

Kategorier
Fangstrapporter Fangstrapporter Nyheder Nyheder

Geddefiskeri – volume II

Hej alle,

Geddefiskeriet er i centrum for mange af foreningens medlemmer i øjeblikket. En af dem er Niels Holler, der sidste år blev genindmeldt i foreningen efter en årrække udenfor. Senest var han en tur på Lyngby Sø, der gav ham en flot rognfyldt madamme. Bemærk at den drypper rogn:-)

Niels 2

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Nyheder

Geddefiskeri inden fredningen

Hej alle,

Jeg var i lergravene et smut idag, primært for at nyde det gode eftermiddagsvejr. Der var dog også fisk, ihvertfald en enkelt 4,5 kilos, som ikke kunne stå for fluen, der blev fisket mellem den gamle grøde langs kanten!

Kategorier
Forsidenyt Nyheder

Alu-jolle med tilhørende motor og trailer er købt og bliver snart klarmeldt som ny facilitet

Hej alle,

Efter en langvarig proces med ansøgning om støtte til køb af alujolle med tilhørende motor og trailer, var det en kærkommen julegave, at vi medio december opnåede tilsagn om støtte på kr. 25.200 fra Friluftsrådet (dvs. ca. halvdelen af alujollens pris). Projektet er dermed støttet med udlodningsmidler til friluftsliv.

FR_logo_byline_RGB_A4

Alujollen med tilhørende motor og trailer er nu betalt og i foreningens varetægt, efter at vi på generalforsamlingen den 18. februar fik medlemmernes endelige opbakning til at foretage investeringen.

2267_1

Den skal især bruges til ture med foreningens juniormedlemmer samt til tiltrækning af andre unge. Foreningens juniorlederteam vil derfor have fortrinsret til jollen, men alle andre medlemmer vil naturligvis også kunne benytte den.

Juniorerne i foreningen er så klar til at tage afsted på ture, men vi skal lige have udstyret jollen med bl.a. stangholdere, tilpasse trædørken samt ikke mindst sejle motoren til før der kan åbnes for booking via hjemmesiden. Vi forventer, at det bliver i løbet af april, men information herom vil naturligvis følge.

Knæk & bræk

Klaus