Kategorier
Foreningsture og arrangementer

Buleture med Fyrholm arrangeret af Ion Hoe Nielsen

Hej alle

Jeg fandt ved sidste klubaften ud af, at interessen for en tur med det gode skib Fyrholm var til stede. Jeg har derfor tryllet lidt med Fyrholms kalender og fundet frem til to lørdags morgenture, hvor Lars Pryds, som vi alle kender, vil gøre sit bedste for, at vi finder og fanger de store vintertorsk.

Der er tale om buleture på følgende dage:
Lørdag i uge 4, den 24. januar 2015, kl. 7-12
og lørdag i uge 7, den 14. februar 2015 kl. 7-12
Begge ture koster 300.- pr. person og jeg har bestilt 12 pladser på hver tur.
Jeg vil være der begge dage som personale på båden, og hver torsdags-klubaften inden turene, vil jeg give råd og vejledning til dem, der måtte være i tvivl omkring bulefiskeriet.
Tilmelding sker efter først til mølle-princippet til undertegnede. Efterfølgende bindende betaling skal ske via foreningens konto senest 3 uger før dato for fisketur.
Datoerne her, med denne skipper, fås ikke bedre!

Fiskehilsner
Ion Hoe Nielsen
Mobil 28430280